2026-05-26 16:45:02

Mæhle udsat for trusler: Wolfsburg tager afstand

Wolfsburg tager på det kraftigste afstand fra de personlige angreb og trusler, som Joakim Mæhle er blevet udsat for efter mandagens nedtur.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Joakim Mæhle blev den helt store skurk.

Efter bare 14 minutter af mandagens skæbnekamp mod Paderborn blev danskeren præsenteret for sit andet gule kort, inden Wolfsburg endte med at rykke ud af Bundesligaen.

Siden er danskeren blevet udsat for personlige angreb og trusler fra vrede fans, og det får nu hans tyske arbejdsgiver til at reagere. 

Det sker i et opslag på X.

- Skuffelsen og smerten efter vores nedrykning sidder dybt - hos vores fans, hos alle medarbejdere og naturligvis også i truppen.

- Netop i de øjeblikke hører kritik, vrede og diskussioner med til fodbolden. Men det, Joakim Mæhle i øjeblikket udsættes for i form af personlige angreb, fornærmelser og endda trusler, overskrider alle grænser.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Mæhle udsat for trusler: Wolfsburg tager afstand
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vores nedrykning er ikke en enkelt spillers ansvar. Det er konsekvensen af en skuffende sæson, hvor vi som klub i flere måneder ikke var gode nok. Det ansvar bærer vi alle.

- Joakim Mæhle har givet alt for Wolfsburg i denne sæson. Dem, der så ham i omklædningsrummet, ved, hvor stor en byrde denne spiller allerede har påtaget sig. Men fejl er en del af fodbold. Personlige angreb og trusler må derimod aldrig være en del af det.

- Vi står bag Joakim og hans familie og tager på det skarpeste afstand fra enhver form for had og trusler om vold, slutter klubben sit skriv.

Wolfsburg nåede at tilbringe 29 år i træk i Tysklands bedste fodboldrække. 

Nu venter en tilværelse på næsthøjeste niveau. 

Podcast Cover

Riemers nye kaniner

Hattrick | Afsnit 87

Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser. 

Læs mere
-17:47

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce