Bundesliga -Mainz lejer erfaren stopper i Wolfsburg
2020-01-29 19:48:23
Foto: Getty Images

Mainz lejer erfaren stopper i Wolfsburg

Mainz har lejet den 28-årige stopper Jeffrey Bruma i Wolfsburg. Aftalen gælder i resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jeffrey Bruma var i en del af efteråret fast mand i Wolfsburgs forsvar, men i de seneste fem Bundesliga-kampe har han ikke spillet – og nu forlader han klubben.

Mainz oplyser således, at klubben har sikret sig en lejeaftale med den 28-årige hollænder.

- I Jeffrey får vi en robust central forsvarsspiller med et imponerende CV. Med hans kvalitet, erfaring og ledermentalitet vil han med det samme styrke vores defensiv og støtte vores mission om at blive i Bundesligaen, siger sportsdirektør Rouven Schröder ifølge klubbens hjemmeside.

Jeffrey Bruma var i starten af karrieren i Chelsea, hvor han fik ti førsteholdskampe. Siden dengang har han spillet for Leicester, Schalke 04, Hamburger SV og PSV Eindhoven.

Han har desuden spillet 25 kampe for Hollands A-landshold.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce