Der er ingen planer om at udskifte cheftræneren i AC Milan.
Sådan lyder meldingen fra direktør Paolo Maldini, der er godt tilfreds med det arbejde, Gennaro Gattuso udfører i klubben, siger han ifølge Football Italia.
- Vi er glade for 'Rino' og har aldrig tvivlet på ham, siger Paolo Maldini.
- Der har aldrig været nogen plan om at udskifte ham. Vi er overbeviste om, at han er den rette træner for os.
AC Milan ligger på fjerdepladsen i Serie A, som giver adgang til næste års Champions League. Der resterer syv kampe af Serie A-sæsonen.


AC Milan
Serie A































