Fouad Bachirou kom til Malmö FF fra Östersunds FK i 2018, og han har siden optrådt hele 102 gange på den svenske topklubs midtbane.
Mere bliver det dog ikke til for den franske midtbanemand, der nu skifter til Nottingham Forest i Championship og efterlader danske Anders Christensen med en konkurrent mindre på svenskernes midtbane.
Fouad Bachirou glæder sig over skiftet til Nottingham Forest, men det er samtidig et vemodigt skifte, fortæller han.
- Min tid i Malmö har været fantastisk, og det føles en smule trist at forlade klubben, særligt efter det her mærkelig år, hvor vi har spillet uden tilskuere, siger han til Malmö FF's hjemmeside og tilføjer:
- Efter seks år i Sverige føles det dog naturligt for mig at prøve mig af i England, da muligheden kom. Det er det rigtige øjeblik for mig at træde ud af min comfort zone, også selvom jeg har nydt min tid enormt i Malmö FF og byen, slutter han.
Hverken Nottingham Forest eller Malmö FF melder, hvor meget englænderne betaler for Fouad Bachirou.
— Nottingham Forest FC (@NFFC) August 26, 2020


Nottingham Forest
Malmö FF




























