Malmö FF's 37-årige veteran Martin Olsson har ikke spillet fra start en eneste gang i 2025, men i lørdagens 2-0-sejr over IFK Norrköping i Allsvenskan skete det så.
- Det var en dejlig følelse at tage Malmö-trøjen på igen, sagde Olsson efterfølgende ifølge Fotbollskanalen.
- Det er hårdt. Jeg er også et menneske. Jeg vil gerne spille og har spillet meget i løbet af min karriere. Jeg har ikke været med i truppen nogle gange, selvom jeg har følt mig 'fit', men det har bare handlet om at presse på, arbejde og være positiv.
Olsson, der kom til Malmö i 2021 og har klubber som Swansea, Blackburn og Norwich på cv'et, er på en udløbende kontrakt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Faktisk udløber aftalen med de lyseblå ved udgangen af året, så det ligner en afsked med backen inden længe.
- Ja, det er sandsynligt. Helt sikkert. Det er, hvad det er. Man får lov til at nyde de her minutter og den her start. Det var dejligt at komme ind og holde nullet og få en sejr.
Martin Olsson har 101 kampe for Malmö på cv'et.

Malmö FF
Allsvenskan

































