International -Manchester City tæt på ung colombianer
2016-07-12 10:13:40
Foto: Getty Images

Manchester City tæt på ung colombianer

Manchester City er tæt på at sikre sig den unge kantspiller Marlos Moreno. Det bekræfter Morenos nuværende træner Reinaldo Rueda.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Manchester City meldes tæt på at hente den unge colombianske kantspiller Marlos Moreno, som til dagligt spiller for Atletico Nacional i hjemlandet.

Morenos træner i Nacional, Reinaldo Rueda, bekræfter, at en handel er så godt som på plads.

- Alt omkring Marlos er meget tæt på. Det er en beslutning, som allerede er blevet truffet af hans agent og repræsentanter, siger Rueda ifølge goal.com.

Atletico Naciola er i semifinalen i Copa Libertadores og møder onsdag brasilianske Sao Paulo i returopgøret. Rueda håber, at Moreno kan bevare fokus til kampen.

- Vi har brug for og håber, at han ikke mister fokus fra vores målsætning om at nå finalen.

19-årige Moreno står noteret for syv A-landskampe for Colombia. Han kan både spille på kanten og i angrebet.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce