



Brasilianske Marcelo var natten til onsdag involveret i en uheldig episode i kampen mellem Fluminense og Argentinos Juniors i Copa Libertadores
Efter en times tid trådte han uheldigt ned på forsvarsspilleren Luciano Sanchez, der slog sig alvorligt.
Det uheldige sammenstød resulterede i et skrig fra Sanchez, hvis ben vendte forkert.
Marcelo tog sig selv til hovedet, mens han modtog et direkte rødt kort fra dommeren. Den tidligere Real Madrid-back har efterfølgende været ude at kommentere på episoden.
- I dag havde jeg et svært øjeblik på banen.
- Jeg skadede en medspiller, uden det var med vilje. Jeg vil gerne ønske ham alt det bedste i hans genoptræning, skrev brasilianeren efterfølgende på det sociale medie X.
Fluminense var også ude at ønske Sanchez god bedring, mens Argentinos Juniors takkede for støtten.
Kampen endte 1-1. Returopgøret spilles i næste uge.


Fluminense
Argentinos Juniors
Copa Libertadores























