Forsvarsspilleren Marcos Rojo vil gerne lejes ud til argentinske Estudiantes fra Manchester United igen.
Rojo blev lejet ud til Estudiantes i januar, men han nåede kun at spille én kamp for klubben. Han håber derfor, han kan blive lejet ud til klubben i næste sæson.
- Min plan er at prøve på at blive i Estudiantes. Jeg spillede en kamp og blev skadet, og så kom corona. Derfor håber jeg, at lånet kan blive forlænget i september, så jeg kan spille der et par måneder mere, siger Rojo til Infobae ifølge goal.com.
Den 30-årige argentinske forsvarsspiller har også talt med Manchester United-manager, Ole Gunnar Solskjær, om at vende tilbage til den engelske klub.
- Jeg talte med Solskjær for et par uger siden, da jeg skulle tilbage til England. Han sagde: 'Nu er sæsonen ovre, og alle har lidt fri. Så spiller vi Europa League, men der regner jeg ikke med dig, fordi du ikke har trænet i fire måneder', fortæller Rojo.
Marcos Rojo kom til Manchester United i 2014 fra Sporting Lissabon og har spillet 122 kampe for United.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Manchester United
Premier League
































