2022-03-14 12:43:39

Mark Strudal starter akademi: Banebrydende

Mark Strudal siger til LigaBold.dk, at han åbner 'Strudal Academy Coaching and Consulting', som er nytænkende og banebrydende inden for dansk talentudvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mark Strudal har stor erfaring som spiller og træner, og han har derfor skaffet sig en god ballast af fodboldviden.

Strudal har gennem sin trænertid set, at der har været et behov for noget nyt angående talentudvikling i dansk fodbold, og det vil han nu gøre noget ved.

Den tidligere landsholdsspiller siger til LigaBold.dk, at han har valgt at åbne firmaet 'Strudal Academy Coaching and Consulting', der kommer til at gentænke måden at udvikle talenter på, som han selv siger.

Han har samlet et stort team af specialister, der kommer til at hjælpe unge og talentfulde fodboldspillere gennem hele karriereforløbet.

- Det er jo lidt nytænkende og banebrydende, og det skal forstås på den måde, at mit firma 'Strudal Academy Coaching and Consulting' lyder meget professionelt, men det er for at holde det på det engelske, men også at det er et højt niveau. Det er en form for akademi, og det er en anden måde at gribe tingene an på for de unge spillere. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Mark Strudal starter akademi: Banebrydende
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg har arbejdet på konsulentbasis, hvor jeg kommer ud i klubber og laver nogle sessions, hvor de kan køber en til 20 gange. Der har jeg arbejdet med alt fra amatører til professionelle. Jeg har eksempelvis arbejdet med Superliga-angribere. Jeg tager også med Jyllinge FC på en træningslejr til Tyrkiet, hvor jeg giver dem nogle offensive inputs, så det strækker sig bredt og vidt. Det her firma handler helt specifikt om at gå en anden vej, siger Mark Strudal til LigaBold.dk og tilføjer:

- Det er et team, som jeg har samlet af know-how og dygtige folk, som selv er i gang på højeste niveau. Dem samler jeg for at talentudvikle gennem forældrene og i samspil med klubberne. Der er stor efterspørgsel angående unge drenge- og pigespillere, der har den store drøm om at blive professionel på den lange bane, men de aner ikke noget som helst om fodboldverdenen. De vil bare det bedste for deres børn. 

- Så jeg har sat et team sammen af know-how. Jeg er selv pro-licens-træner, og så har jeg en koordinationstræner, mentaltræner, diætist, kost- og ernæringsvejleder, fysisk træner, fysioterapeut, og jeg har faktisk også en læge.

- Vi følger de her spillere helt til dørs i deres karriereforløb, og så har jeg også et advokatfirma, som har erfaringer med at lave spillerkontrakter i udlandet. Jeg har også agenten, der kan træde til. Så jeg har hele setuppet, som jeg kan tilbyde spilleren, og det kan både være drenge og pigespillere og herrer og damer, så der er ingen begrænsninger i det.

Arbejder langsigtet

Mark Strudal siger, at akademiet bestræber sig på at forberede spillere på fodboldverdenens udfordringer og hjælpe familier med at håndtere disse, så den bedste udgave af fodboldspilleren kommer til udtryk.

- Det er et holistisk billede, fordi vi gerne vil arbejde med det hele menneske, og det er også derfor, at vi arbejder med familien og langsigtet med hensyn til kost og ernæring, Vi går ind i det mentale og laver sessions med spilleren og bearbejder 'issues', som vil komme gennem hele spillerforløbet til ens professionelle karriere og videre afslutningen af ens karriere.

Du siger, at det er banebrydende. Hvad tænker du på der?

- Mange gange kommer jeg ud og giver cheftrænerens know-how til spilleren på det tekniske og taktiske plan, og det er fint nok, og det giver også rigtig meget, hvis jeg kan arbejde med nogle spillere angående afslutningstræning, og man kan også se det i en taktisk kontekst.

- Men det er ikke det færdige produkt, og der er så mange facetter, der skal lykkes, og jeg har bare opdaget rigtig mange gange, når jeg ser spillerne i kamp og træning, så er der også mange andre kompetencer og udviklingsområder, som spilleren burde have, siger Mark Strudal til LigaBold.dk og tilføjer:

- Det er helt anden måde at tænke på, da det er holistisk og den samlede måde at tænke på. Vi tænker på den hele person og får samlet alle trådene, så vi får gjort personen modstandsdygtig i forhold til de udfordringerne, som den vil få. Det tager vi hånd om tidligt. 

- Jeg har oplevet spillere på 18-19 år, hvor jeg har tænkt, at hvis der var blevet taget hånd om ham, da han var ti år, så havde spilleren ikke stået i denne situation.

Mark Strudal fortæller endvidere, at han har base i Jyllinge FC, hvor han også agerer som afslutningstræner, men at hans team kan også tage ud til klubber og hjælpe talenterne den vej igennem.

I løbet af den aktive karriere blev det til ni A-landskampe for Danmark med tre mål til følge for 53-årige Strudal. 

Strudal havde også en stor klubkarriere, der blandt andet inkluderede ophold i Brøndby, Dortmund, FC København, Vejle Boldklub og Næstved Boldklub med 100 Superliga-kampe og 42 mål til følge.

Som træner har Strudal stået i spidsen for Lyndby samt været assistent i FC Nordsjælland og Brøndby IF.

Senere på ugen bringer LigaBold.dk en artikel mere med Strudal, der fortæller yderligere om projektet.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce