




PSG er som ofte før stukket af med førerpositionen i den bedste franske række, men i aften skulle hovedstadsklubbens nærmeste forfølger i kamp.
Marseille tørnede sammen med bundholdet Nimes, og hvis førstnævnte formåede at vinde ville hullet til PSG mindskes til ti point.
Den mission kom Marseille imidlertid ikke særlig godt i gang med. Allerede efter fem minutters spil scorede Zinedine Ferhat til 1-0 for Nimes, da han var først på en ripost.
Scoringen slog ikke Marseille ud. Bare fem minutter senere udlignede Dario Benedetto, og kort før pausen gjorde han det også til 2-1 med et delikat lob. Dmitri Payet var manden bag oplægget.
I anden halvleg slog Benedetto så til for tredje gang.
Bolden landede for fødderne af ham i Nimes-feltet, og argentineren hamrede resolut bolden i mål fra kort afstand og fuldendte sit hattrick.
Kort før tid reducerede Nimes til 3-2, men hjemmeholdet nåede ikke at udligne i opgøret, som derfor endte 3-3 til Marseille.
Dermed mindskes afstanden til PSG i toppen af Ligue 1 til 10 point. PSG har dog en kamp til gode i forhold til Marseille.


Marseille
Nimes
Ligue 1
































