


To sejre på to kampe.
Real Madrid har fået en perfekt start på La Liga-sæsonen. Søndag aften hentede klubben sin anden sejr i streg med en 3-0-sejr ude mod Real Oviedo.
Kylian Mbappé stod for de to første mål, inden indskiftede Vinicius Junior lukkede og slukkede til slutresultatet 3-0.
40-årige Santi Cazorla blev tiljublet, da han mod slutningen af opgøret blev skiftet ind for hjemmeholdet.
Real Madrid tog føringen efter 37 minutters spil, hvor Arda Guler fandt Kylian Mbappé.
Det forblev ved 1-0 helt frem til det 83. minut. Her var Mbappé igen på spil med en iskold inderside mod det lange målhjørne.
Oplægget kom fra indskiftede Vinicius Junior, som i overtiden kronede Real Madrids sejr med en scoring til 3-0.
Real Madrid har seks point efter to kampe i La Liga.
Holdet er placeret på tredjepladsen, mens Real Oviedo ligger næstsidst med nul point.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere

Real Madrid
Real Oviedo
La Liga

























