Der venter to uhyre spændende kampe for Skotland i VM-kvalifikationen.
Skotland ligger á point med Danmark i toppen af gruppe C, og kan selv afgøre deres skæbne med opgør mod henholdsvis Grækenland og Danmark.
Hvis Skotland formår at kvalificere sig til VM i 2026 vil det være første gang siden 1998.
Derfor vil det være en drøm at komme med, fortæller Scott McKenna til Sky Sports.
- For alle ville det være helt utroligt. Det er nok noget, vi altid har drømt om, siden vi var børn.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er selvfølgelig stadig to kampe fra det, og det er vigtigt, at alt vores fokus lige nu er på Grækenland. Derefter går vi videre til Danmark, fortæller den tidligere FCK-spiller.
Skotland var med til EM-slutrunden i Tyskland i 2024, hvor der i perioden angiveligt var op mod 200.000 skotter i landet.
Hvis kvalifikationen lykkes til VM, så regner Scott McKenna med lignende scener i Nordamerika.
- Det samlede virkelig alle, så jeg forestiller mig, at det ville være det samme – bare på steroider – hvis det er et VM, siger McKenna.
Opgøret mellem Grækenland og Skotland fløjtes op lørdag klokken 20.45.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
Skotland
VM kval. UEFA



























