AaB måtte angiveligt slippe omkring ti millioner kroner i agenthonorar i forbindelse med salget af Jores Okore.
Det beretter Onside torsdag aften.
AaB benyttede agenten og advokaten Ole Petter Drevland i handlen med den kinesiske klub Changchun Yatai, og han tog ifølge Onside en stor del af kagen, da transferen blev realiseret.
Mediano skrev onsdag, at AaB modtog omkring 16 millioner kroner for salget af Okore, og torsdag oplyser Onside så, at AaB betalte i omegnen af ti millioner kroner til Drevland for hans arbejde i handlen.
Holder oplysningerne stik, stod AaB altså derfor tilbage med cirka seks millioner kroner.
Sportschef i AaB, Inge Andre Olsen, ønsker ikke at be- eller afkræfte nogen tal, men han fortæller til Onside, at beløbet, som AaB stod tilbage med efter agenthonoraret, er mere end det dobbelte af, hvad der tidligere har været berettet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er svært for os som klub at kommentere direkte på beløb i konfidentielle aftaler, men det bliver jeg nødt til at bryde nu.
- De beløber, AaB sidder inde med efter transferen af Jores Okore til kinesisk fodbold, er over det dobbelte af det, der er snak om.
- Vi sidder med en spiller, som havde 4,5 måneder tilbage af sin kontrakt, og som vi har forsøgt at sælge. Det, synes vi, er en god deal, siger han.
Du kan se hele interviewet med AaB-sportschefen i videoen, der ligger i toppen af artiklen.
Da AaB solgte Okore, kom det frem, at den nordjyske klub skulle have sikret sig mere end tre millioner kroner for salget. Om det præcist er de tal, Inge Andre Olsen refererer til, men det ligner altså, at AaB har fået mere end det.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Changchun Yatai
3F Superliga



































