Alexander Nübel ser ikke ud til at have en fremtid i Bayern München.
Den tyske storklub hentede ham ellers i 2020 med store ambitioner, men han er aldrig blevet arvetageren for Manuel Neuer.
29-årige Nübel har siden da været udlejet til Monaco og til Stuttgart. Sidstnævnte har han brugt de sidste tre år hos.
Men nu skal der ske noget nyt.
Alexander Nübel fortsætter ikke i Stuttgart, og det bliver højst sandsynligt heller ikke i Bayern München.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vincent Kompany og co. råder i forvejen over Manuel Neuer, Jonas Urbig og Sven Ulreich, og derfor er der ikke til plads til Nübel.
Og det har den tyske målmand angiveligt fået at vide.
Sky Sports skriver, at sportsdirektør Max Eberl har givet ham besked om, at han ikke skal møde op til Bayern Münchens opstart den 20. juli.
I stedet håber de at have fået et salg på plads inden da.
Her kommer Besiktas ind i billedet. Den tyrkiske storklub skulle være meget interesseret i Nübel, der lige nu er til VM med Tyskland.
Det kræver dog naturligvis, at de to klubber bliver enige, mens Nübel også skal sige ja til at flytte til Tyrkiet.
Samtidig bliver der skrevet, at Besiktas har travlt. De vil meget gerne have en målmand på plads inden Europa League-opgørene mod FC Midtjylland i juli.
Nübels lejr har givet en kort kommentar til det tyske medie.
- Vi vil træffe den rigtige beslutning om Alexanders fremtid. Det, vi kan bekræfte, er, at Besiktas er fast besluttet på at hente ham.
Nübels kontrakt med Bayern München løber frem til sommeren 2029.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
Bayern München
Besiktas
Bundesliga


































