Der er gang i svingdøren hos Brøndby, og nu tyder det på, at to spillere er blevet bedt om at finde sig en ny klub.
Tipsbladet erfarer, at cheftræner Steve Cooper har vraget Stijn Spierings og Jordi Vanlerberghe til Brøndbys træningslejr i Spanien, da duoen ikke indgår i waliserens fremtidsplaner på Vestegnen.
Hverken Spierings eller Vanlerberghe er således med på flyet, når Brøndby senere på søndagen sætter kurs mod La Manga.
Bold kunne i ugens løb fortælle, at Brøndby oprustede sig markant på den defensive midtbane med købet af den polske landsholdsspiller Bartosz Slisz, og fredag bekræftede fodbolddirektør Benjamin Schmedes, at det ville få stor betydning for Stijn Spierings situation i klubben.
- Bartosz skal spille som en rigtig 6’er, mens Benjamin Tahirovic spiller mere som 8’er, så han er mindre berørt af det. Men Stijn er klart påvirket, fordi han er en faktor på 6’eren, så han kan være et emne, og vi er i åbne snakke med ham, og det har vi været i et stykke tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

I samme ombæring åbnede Brøndby-bossen for, at der kunne ske noget omkring Jordi Vanlerberghe, der sammen med Rasmus Lauritsen ikke har været tilfreds med spilletiden under Steve Cooper.
- Det er afgjort to profiler, som ikke er tilfredse med deres situation. Vi skal balancere vores økonomi, så vi bruger pengene på den rigtige måde, og det er to spillere, der ser dem selv som startere i en klub som Brøndby, og det er de ikke.
- Der er ikke nogen overraskelse, at vi er åbne i forhold til de to spillere, og det er de også selv. Vi må se, hvad tiden bringer, fortalte tyskeren.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




























