FC København er angiveligt meget tæt på at lande en aftale med Celta Vigo omkring Pione Sisto.
Normalt velinformerede La Voz de Galicia skriver således, at FCK og Celta forhandler om Sisto, og at prisen ligger på omkring tre millioner euro - svarende til 22,5 millioner kroner.
Informationerne kommer ifølge avisen fra EFE, der er Spaniens største nyhedsbureau, der normalt plejer at have styr på deres ting.
25-årige Sisto har et år tilbage af sin kontrakt, men spanske medier har de seneste uger skrevet, at han er på vej væk, og at Danmark lignede en oplagt destination.
FC Midtjylland har tidligere været nævnt som bejler til Sisto, men nu ser det altså ud til, at FC København løber med den tidligere Superliga-profil.
Sistos rådgiver, Angelo Sisto, fortalte mandag til bold.dk, at han ikke kendte til interessen fra FCK, men at alt var realistisk for Sisto denne sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
FC København
Celta Vigo
3F Superliga
La Liga
































