28-årige Frederik Sørensen savner i den grad spilletid i Bundesliga-klubben Köln, og til sommer kan danskeren ende med at vende næsen hjemad mod den danske hovedstad.
I hvert fald erfarer det tyske medie Express, at FC København har meldt sig på banen med en forespørgsel på Frederik Sørensens situation.
Mediet slår fast, at forhandlingerne stadig er på et tidsligt stadie, eftersom Frederik Sørensen vil skulle acceptere en stor lønnedgang for at skifte til FCK. Angiveligt indkasserer han 15 millioner kroner i årsløn i Köln, hvilket FCK ikke kan tilbyde.
Frederik Sørensen, der har fortid i blandt andet Lyngby, Juventus, Bologna og Young Boys, har spillet en enkelt landskamp for Danmark, der faldt i 2017 under Åge Hareide.
I denne sæson har danskeren blot fået 97 minutter i Bundesligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
FC Köln
3F Superliga
































