Der er i den grad gået samba i den på Heden, hvor man har set sig varme på de brasilianske spilleres sambarytmer.
Tidligere i transfervinduet hentede man blandt andet forsvarsspilleren Juninho, der har fået en flot start i klubben, men nu er de tæt på endnu en forstærkning.
Ifølge UOL har Midtjylland budt på Gremio-spilleren Rodrigues, og den danske klub vil angiveligt hente centerbacken på en lejeaftale med købsoption.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mediet oplyser samtidig, at det er meget sandsynligt, at handlen går igennem, og at detaljerne vil blive drøftet i starten af næste uge.
Rodrigues har spillet 61 kampe for Gremio, men i øjeblikket er han kun reserve for holdet i den bedste brasilianske række.

Gremio
FC Midtjylland



































