2021-03-31 11:06:40

Medie: Horsens får penge for Junker-skifte

AC Horsens har ifølge Horsens Folkeblad en videresalgsklausul på 12,5 procent og får dermed en del af millionerne, som Bodø/Glimt tjener på salget af Kasper Junker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kasper Junker står på tærsklen til et stort skifte fra Bodø/Glimt til japanske Urawa Red Diamonds, og det holder man nok også øje med i AC Horsens.

Superliga-klubben har nemlig en videresalgsklausul på Junker, som de solgte til Bodø/Glimt i januar 2020.

Ifølge Horsens Folkeblad lyder videresalgsklausulen på 12,5 procent, og dermed står de gule altså til en fin sum penge for Junker.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Medie: Horsens får penge for Junker-skifte
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nettavisen skrev om et bud fra Urawa Red Diamonds på 15 millioner kroner, som klubben dog i første omgang skulle have afvist, så det vides ikke, om der er landet et nyt bud, eller om man er enige om de 15.

Ifølge bold.dk's oplysninger blev japanerne og Bodø enige tirsdag, og han er på vej til lægetjek i Holland, inden transfervinduet i Japan lukker den 2. april.

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0