Elijah Just har haft en rodet opstart i AC Horsens, hvor han er gået fra at træne alene til pludselig at være en del af holdets seneste kamp mod Næstved.
Og nu er der igen nyt omkring kantspilleren.
Ifølge det svenske medie FotbollDirekt kan den 23-årige newzealandske profil snart være fortid i AC Horsens.
Mediet skriver, at IFK Göteborg med Jens Berthel Askou i spidsen har budt på Elijah Just.
Artiklen fortsætter efter billedet

I samme forbindelse oplyses det, at buddet er blevet afvist.
Elijah Just har spillet i AC Horsens siden 2022, hvor han kom til klubben fra FC Helsingør.
Han har spillet 20 kampe for Den Gule Fare i den indeværende sæson, hvilket har kastet tre mål og to assists af sig.


AC Horsens
IFK Göteborg


































