Danskerlejren i Brentford ser ud til at vokse. I hvert fald skriver BT, at Mathias Jensen forlader Celta Vigo til fordel for London-klubben fra den næstbedste engelske række.
Brentford har denne sommer allerede hentet én dansker, der ikke formåede at slå igennem i sin udenlandske klub.
Christian Nørgaard kom således til i sidste måned, og han følges altså nu af den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mathias Jensen, hvis man skal tro BT.
Mathias Jensen forlod FCN sidste sommer, men blandt andet skader har gjort det svært for ham i det spanske, og nu er det altså videre i karrieren.
Mathias Jensen nåede seks førsteholdskampe i Celta Vigo-trøjen.


Brentford
Celta Vigo
Championship
La Liga


































