VM for klubhold skifter format.
Det har i et halvt år været kendt, at turneringen skal spilles i USA i 2025, og at der kommer til at være 32 hold, som skal deltage.
Nu kommer Sky Sports med yderligere detaljer om turneringen, som i næste uge ventes at blive præsenteret.
Mediet skriver, at turneringen vil blive afholdt i USA fra den 15. juni til den 13. juli 2025.
Artiklen fortsætter efter billedet

Desuden forlyder det, at der er 12 hold fra Europa, der skal deltage i turneringen, som skal spilles hvert fjerde år, da klub-VM kommer til at erstatte Confederations Cup, som er lagt i graven.
Chelsea, Real Madrid og Manchester City skulle allerede være sikre på en plads, da holdene har vundet Champions League de seneste tre år.
Sky Sports beretter også om bekymringer om turneringen, da spillere kan komme op på et meget højt antal kampe på et år. Desuden kommer sommerpausen også til at være kortere for spillere.


VM for klubhold





























