Randers FC er tæt på at hente Kasper Lorentzen.
Nej, det er ikke starten på en artikel fra 2009, hvor Lorentzen som aktiv valgte at skifte til kronjyderne.
Nu bliver han i stedet sat i forbindelse med et comeback i klubben, som mangler en assistenttræner til Rasmus Bertelsen, efter man sendte Fatah Abdirahman til Sønderjyske.
Ifølge tipsbladet forhandler Randers FC og B.93-cheftræneren i disse dage om en aftale, som altså kan sende ham tilbage til Cepheus Park.
Det skulle kun være de sidste detaljer, der mangler at falde på plads.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lorentzen har siden 2024 været cheftræner for B.93, som rykkede ud af Betinia Ligaen i sidste sæson. Dermed venter der nu Østerbro-klubben en tilværelse i 2. division.
Han har tidligere været ungdomstræner i Brøndby IF, inden han tog turen til B.93 i 2023 for at blive assistent under Kim Engstrøm.
En rolle, som han nu kan få igen i Randers FC.

Vallys tæt på udlandsskifte
Hattrick | Afsnit 147Nicolai Vallys kan være på vej mod et udlandsskifte, efter japanske FC Tokyo har meldt sig på banen.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Randers FC
B.93
3F Superliga
































