Arne Slot er blevet fyret i Liverpool.
Det blev offentliggjort lørdag, da den engelske storklub valgte at trykke på knappen og afslutte samarbejdet med hollænderen med øjeblikkelig virkning.
Det er kommet frem, at Slot ikke havde set fyringen komme. Det kom derfor som en overraskelse for Slot, da han angiveligt modtog beskeden om sin fyring lørdag morgen, skriver talkSPORT.
Det var transferjournalisten Fabrizio Romano, som først kunne afsløre fyringen af Slot.
Han er siden kommet med yderligere detaljer om hollænderens afsked, hvor et opslag fra Mohamed Salah efter sigende havde stor betydning for fyringen.
- I må ikke glemme et afgørende øjeblik i denne historie: Opslaget, som Salah delte for nogle uger siden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Salah delte opslaget på sine sociale medier, og det er ikke noget, Salah plejer at gøre, udtaler Fabrizio Romano.
Den egyptiske stjerne valgte på sine sociale platforme at tilkendegive, at han var svært skuffet over tilstanden i Liverpool, hvor han desuden havde mange referencer til Jürgen Klopps retorik om Liverpools spillestil, da tyskeren var træner.
Mange så det som en direkte stikpille til Slot, og det havde ifølge Romano betydning for ejerkredsens beslutning om at fyre hollænderen.
- Han delte nogle klager, som et stort antal Liverpool-spillere valgte at støtte ved at like opslaget.
- Så Salah brokkede sig virkelig, virkelig meget, og det havde en betydning, siger Fabrizio Romano.
🗣️ Fabrizio Romano: "Arne Slot'un kovulma kararında Mohamed Salah'ın yaptığı paylaşım da etkili oldu." https://t.co/hFyYGErk4u pic.twitter.com/5j4iU9oJow
— L'Europe (@leuropefootball) May 30, 2026

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul
Hattrick | Afsnit 91Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.
Læs mere
Liverpool
Premier League

































