2026-08-26 13:43:11

Medie: UEFA på vej til at droppe FIFA-boykot

UEFA ventes ifølge The Guardian at droppe boykotten af FIFA's turneringer efter at have modtaget konkrete garantier på, at Gianni Infantinos plan om at sælge andele af VM ikke vil blive gentaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

UEFA er på vej til at droppe truslen om at boykotte FIFA-turneringer.

Det skriver The Guardian, som erfarer, at UEFA har modtaget konkrete garantier fra FIFA om, at organisationen ikke igen vil forsøge at sælge ejerandele i VM.

Baggrunden er FIFA-præsident Gianni Infantinos kontroversielle plan, FIFA Forward Enterprise, som blandt andet indeholdt et forslag om at sælge andele i VM.

Forslaget blev trukket tilbage få dage efter, at det blev offentliggjort, men UEFA fastholdt efterfølgende sin boykottrussel.

Det europæiske fodboldforbund krævede en garanti for, at FIFA aldrig igen ville forsøge at gennemføre en lignende plan.

Ifølge The Guardian har UEFA og FIFA i flere uger ført private forhandlinger om en løsning, og FIFA har nu givet de ønskede forsikringer i privat korrespondance.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Medie: UEFA på vej til at droppe FIFA-boykot
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Det ventes derfor, at europæiske hold får lov til at deltage ved det kommende U20-VM for kvinder i Polen.

Boykotten er dog endnu ikke officielt ophævet.

Emnet kan blive behandlet på et møde i UEFA's eksekutivkomité torsdag i Monte Carlo, hvor også repræsentanter for de europæiske fodboldforbund deltager.

Selv om UEFA tilsyneladende er på vej til at indgå en aftale med FIFA, har forbundets kritik af Gianni Infantino ikke ændret sig.

UEFA står fortsat fast på, at FIFA-præsidenten bør erstattes, og den fremtidige holdning til FIFA-ledelsen ventes også at blive drøftet på torsdagens møde.

Podcast Cover

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby

Hattrick | Afsnit 6

Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.

Læs mere
-18:50

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce