Gianluigi Donnarumma skiftede denne sommer Paris Saint-Germain ud med Manchester City.
Men faktisk kunne den italienske målmand have endt hos Manchester United.
Ifølge det engelske medie The Telegraph blev Ruben Amorim og co. nemlig tilbudt at købe Donnarumma i begyndelsen af sommerens transfervindue, da de stod klart, at han skulle væk fra PSG.
Men Manchester United takkede nej af økonomiske årsager.
Den engelske storklub skulle ifølge avisen have hostet op med omkring 25 mio. pund - 300 mio. kr. - for keeperen, mens italieneren ville have krævet en årsløn på omkring 150 mio. kr.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men den slags penge var Manchester United ikke klar til at bruge på den 26-årige målmand. Ifølge The Telegraph havde de ganske enkelt ikke råd.
I stedet endte Donnarumma til sidst med at skifte til Pep Guardiolas Manchester City på en kontrakt frem til sommeren 2030.
Manchester United var ellers i markedet efter en erstatning for Andre Onana, der var på vej ud, og i sidste ende blev belgiske Senne Lammens hentet ind.
Indtil videre har det dog været Altay Bayindir, der har taget plads i Manchester United-målet i denne sæson.

Vallys tæt på udlandsskifte
Hattrick | Afsnit 147Nicolai Vallys kan være på vej mod et udlandsskifte, efter japanske FC Tokyo har meldt sig på banen.
Læs mere
Manchester City
Manchester United
Premier League







































