I den franske Ligue 1 løber en målfarlig herre rundt i Lorient og banker kasser ind på samlebånd.
Den 22-årige nigerianske angriber Terem Moffi har i indeværende sæson scoret 12 mål i 18 Ligue1-kampe - kun superstjernen Kylian Mbappe har scoret flere mål.
Og noget peger på, at Lorient-angriberen meget vel snart kan få en ny arbejdsgiver.
Søndag beretter troværdige Sky Sports, at London-klubben West Ham har sendt et bud afsted mod Frankrig.
Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League-klubben har budt 20 millioner pund, svarende til 167 millioner kroner, for angriberen.
West Ham har haft en katastrofal sæson, hvor de offensive spillere har kæmpet med at finde melodien, og derfor vil tilgangen af en ny angriber være en tiltrængt forstrækning til en haltende offensiv.
London-klubben er i skrivende stund placeret på 18. pladsen.
Moffi har i alt spillet 90 kampe for Lorient, hvor det er blevet til 35 mål og syv assists.

Lorient
West Ham






























