Det kan næsten ikke længere være gået nogens næse forbi.
Ousmane Dembele vandt mandag aften Ballon d'Or i et skarpt felt.
Et felt som Lionel Messi i mange år var en del af, og den argentinske legende nåede da også at vinde den gyldne bold otte gange.
Messi blev flere gange kåret til verdens bedste spiller, mens han spillede sammen med Ousmane Dembele i FC Barcelona.
Og Lionel Messi var også en af de første til at ønske franskmanden tillykke med trofæet mandag.
Artiklen fortsætter efter billedet

I et opslag på Ousmane Dembeles Instagram, har Lionel Messi efterladt en kommentar.
- Grande Ous!!! Stort tillykke. Jeg er så glad på dine vegne. Du fortjener det, skriver Messi.
De to Ballon d'Or-vindere har spillet sammen i 95 kampe i FC Barcelona.
Ousmane Dembele var også ude at takke FC Barcelona for sin tid, hvor han lærte meget af spillere som Lionel Messi og Andres Iniesta. Læs mere om det her.

Barcelona







































