2022-01-12 09:30:00

MFF-bud på Silkeborg-profil: Ikke rigtig timing

Malmö har lagt et bud på over fem millioner kroner for Tobias Salquist, men i Silkeborg mener de ikke, at timingen for et salg af forsvarprofilen er rigtig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

AFL

SIF

0 - 0

RAU

26-årige Tobias Salquist leverede et fornemt efterår på et velspillende Silkeborg-hold, og det har kastet interesse af sig udefra.

Mandag skrev tipsbladet.dk, at de svenske mestre fra Malmö FF har fået et bud på over fem millioner kroner afvist, hvilket stemmer overens med bold.dk's oplysninger.

Silkeborg-sportschef Jesper Stüker oplever interesse for flere profiler, men vil ikke forholde sig til det konkrete.

- Jeg har ingen kommentarer til, om der er nogen, der konkret har budt på Salquist, Vallys, Sebastian eller hvem det er. Det er noget, vi er fortrolige omkring, siger Stüker til bold.dk.

Er det aktuelt for jer at sælge Salquist nu?

- Det kan det sagtens blive, men det er det jo ikke nu. Vi synes jo, han er en vigtig spiller for holdet, og derfor synes vi slet ikke, at timingen, i at vi skal sælge Salquist for eksempel, er den rigtige nu. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -MFF-bud på Silkeborg-profil: Ikke rigtig timing
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det synes vi egentlig ikke, at den er for nogle af vores topspillere. Vi står et godt sted, i forhold til at vi har noget, vi skal jagte her i foråret, og vi ønsker ikke at svække vores trup på nuværende tidspunkt, fastslår Jesper Stüker.

Tobias Salquist vendte hjem til Silkeborg fra Hobro for et år siden og har kontrakt helt til udgangen af 2025 i Søhøjlandet.

Flere profiler er eftertragtede

Silkeborg har som oprykker leveret et imponerende efterår i 3F Superligaen, hvor flere unge profiler har strålet.

Det gælder blandt andre Rasmus Carstensen, Nicolai Vallys og Sebastian Jørgensen, og Jesper Stüker lægger ikke skjul på, at der er god interesse for flere.

- Det vil der helt naturligt være, men omvendt tror vi også på, at hvis vi kan levere et rigtig fint forår også, skulle de spillere gerne øge deres værdi i takt med vores gode præstationer. På den måde er vi et sted, hvor vi har noget at jagte og står i en lige så god situation til sommer. 

- Vi er en klub, der af og til skal sælge spillere, for at det kan hænge sammen i forhold til vores strategi og økonomi, men synes bare ikke, det er nu, det skal ske, siger Jesper Stüker.

Silkeborg-sportschefen vil ikke udelukke aktivitet i transfervinduet, men regner ikke med ret meget.

- Jeg forventer, det bliver et meget stille vindue, for vi er godt tilfreds med truppen og synes, det er gået rigtig godt i sæsonen. Vi er positive over, at vi endda har muligheden for at spille med omkring top seks. Det vil vi selvfølgelig give et ordentligt skud, og vi tror mest på, at vi kan gøre det med de spillere, vi har, så derfor vil vi være kede af at skulle slække på det.

- Vi er ikke interesseret i at sælge ud af vores bedste spillere, og på den måde skal vi heller ikke rigtig have noget ind i stedet for, for vi har en stor og god trup, siger Stüker.

Så du ville gerne spole tre uger frem og få lukket vinduet?

- Det ville ikke gøre så meget. Selvfølgelig skal man altid være opmærksom, og der kan altid ske noget. Det kan være, der kan komme nogle ting i spil, hvor vi skal leje en enkelt spiller ud, eller vi kan få en skade, og så skal vi måske dække os ind. Derfor er vi altid klar, hvis der skulle opstå noget, siger Jesper Stüker til bold.dk.

Silkeborg overvintrer på sjettepladsen i Superligaen med 25 point for 17 kampe.

For tiden holder den tidligere AaB- og FC København-spiller Nicolaj Thomsen sig i gang i klubben, men det er ikke aktuelt at skrive kontrakt med ham, hvilket du kan læse mere om her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

AFL

SIF

0 - 0

RAU

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce