Allsvenskan -Michelsens svenske eventyr starter i Abu Dhabi
2017-01-05 09:00:01
Foto: Getty Images

Michelsens svenske eventyr starter i Abu Dhabi

Jakob Michelsen indleder karrieren som Hammarby-træner med en tur til Abu Dhabi, hvor han sammen med de øvrige Allsvenskan-trænere skal følge Sveriges Ligalandshold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jakob Michelsen tiltrådte 1. januar som ny cheftræner i den svenske storklub Hammarby. Her har han første træningsdag på tirsdag, men inden da drager han mod sydligere himmelstrøg.

Alle Allsvenskan-trænere er således inviteret til Abu Dhabi, hvor det svenske Ligalandshold i siden i tirsdags har været på træningslejr.

- Der venter os et rigtig spændende program i Abu Dhabi, hvor vi har møder med både den svenske A- og U21-landstræner, ligesom landsholdets fysiske træner skal holde oplæg for os, siger Michelsen til bold.dk.

- Derudover giver turen mig mulighed for at møde mine nye kolleger i Allsvenskan under lidt mere afslappede forhold, end når vi står over for hinanden på sidelinjen. Det ser jeg frem til.

Mandag går turen tilbage til Sverige og Stockholm for Michelsen.

- Vi har en uges træning på vores træningsanlæg, inden vi drager på træningslejr på Gran Canaria. Her kan jeg for alvor lære truppen at kende, både som spillere og som personer, så det er et rigtig fint opstartsprogram, siger cheftræneren.

Jakob Michelsen har skrevet under på en treårig kontrakt i Hammarby.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce