Den brasilianske back Fabio har i de seneste to år tørnet ud for Middlesbrough, men nu skifter han til fransk fodbold, hvor han har fået kontrakt hos Nantes.
Den franske klub har kastet penge efter Fabio, som først havde kontraktudløb i Middlesbrough til næste sommer.
Fabio fik sit gennembrud i europæisk fodbold hos Manchester United, som han nåede at spille 56 kampe for, inden han blev vejet og fundet for let.
I Middlesbrough har han i de seneste to sæsoner spillet fast på - hovedsageligt på venstre back. I alt er det blevet til 54 kampe.
Nantes oplyser, at Fabio har underskrevet en kontrakt, der gælder for de kommende tre sæsoner.


Nantes
Middlesbrough
Championship
Ligue 1





























