3F Superliga -Mikael Ishak udelukker ikke januar-skifte
2016-11-16 18:20:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Mikael Ishak udelukker ikke januar-skifte

Randers FC's Mikael Ishak er åben for et skifte i januar, men udelukker samtidig ikke at fortsætte i klubben frem til sommer, hvor hans kontrakt løber ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den svenske angriber Mikael Ishak har spillet i Randers FC siden sommeren 2014, men har kontraktudløb med klubben næste sommer.

Ishak var angiveligt allerede tæt på at forlade klubben før denne sæson, men det blev ikke til noget, men Ishak ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske, når transfervinduet åbner igen i janaur.

- Jeg tænker ikke så meget over det. Jeg har kun fokus på de fem kampe, vi har tilbage dette efterår, og derefter vil jeg sætte mig ned med min agent og tale om, hvad der så skal ske, siger Ishak til bold.dk.

- Vi har en ærlig og god dialog med Randers om, hvad der er bedst. Når efterårssæsonen er slut, kigger min agent og jeg på, hvad der er bedst for min karriere, og så må vi tale med Randers om det.

Men du har kontraktudløb med Randers FC til sommer, så klubben skal vel sælge dig i januar, hvis den skal have penge for dig?

- Det har vi ikke diskuteret. Jeg holder alle døre åbne, og det kan vise sig, at jeg bliver, eller at jeg tager videre. Det får vi at se, når transfervinduet åbner.

- Jeg sagde allerede, da jeg kom til Danmark, at jeg ville finde en klub, hvor jeg spiller mange kampe og vist mit niveau, og så vil jeg af sted igen. Men der skal jo også være klubber, som vil have mig, siger Ishak til bold.dk.

23-årige Ishak har scoret syv mål i 13 Superliga-kampe i denne sæson.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce