Eliteserien -Mike J: Amundsen er et kæmpe talent
2018-04-02 11:16:01
Foto: Rosenborg BK

Mike J: Amundsen er et kæmpe talent

Mike Jensen er ikke i tvivl om, at hans nye danske holdkammerat i Rosenborg, Malte Amundsen, har talentet til at nå meget langt i karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rosenborg sikrede sig i januars transfervindue endnu en dansker til truppen, da Malte Amundsen blev hentet til Norge fra HB Køge og dermed blev holdkammerat med Jacob Rasmussen, Nicklas Bendtner og Mike Jensen.

Malte Amundsen har i sine første måneder i klubben imponeret anfører Jensen.

- Han bliver fremragende. Han er moderne i sin måde at spille på, han er fysisk godt bygget; han har alle ting, der skal til for at blive en fantastisk back, siger Jensen til bold.dk.

- Han er et kæmpe talent, og det er bare et spørgsmål om tid, før han slår igennem. Han har nogle grundsten, som betyder, at han kan komme rigtig langt - også længere end den norske liga, hvis man spørger mig.

Malte Amundsen har ikke fået spilletid i sæsonens to første kampe, hvor den norske landsholdsspiller Birger Meling i stedet har spillet.

Mike Jensen er dog ikke i tvivl om, at Amundsens tid nok skal komme.

- Han er ung og skal bare bygge på og være tålmodig, og Rosenborg er en kanon klub for ham og hans udvikling.

- Der skal være en tilvænningsfase fra den danske 1. division til toppen af den norske liga, og samtidig har vi lige nu en anden fantastisk venstreback, som er fast mand på det norske landshold.

- Malte skal nok få en masse minutter i år og få vist sig frem, og vi har allerede set mere end rigeligt til træning til, at vi vil være trygge, hvis han også starter inde. Han bliver meget spændende at følge, siger Jensen.

20-årige Amundsen har med Rosenborg skrevet kontrakt til udgangen af 2021.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce