


Genoa, der havde Morten Frendrup med fra start, fik søndag eftermiddag besøg af et formsvagt AC Milan-mandskab.
Milano-klubben var pisket til en sejr, hvis drømmen om en plads i top-4 skulle holdes i live.
Første halvleg endte uden scoringer, men seks minutter inde i anden halvleg fik gæsterne hul på bylden.
Milan fik tildelt et straffespark, da Christopher Nkunku blev nedlagt af Genoa-keeper Justin Bijlow.
Franskmanden tog sig selv af forsøget, som han sikkert sendte i mål til 1-0.
I det 81. minut udbyggede Milan føringen, da Zachary Athekame hamrede kuglen i kassen til 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Genoa lagde sig dog ikke ned, og fem minutter efter bragte de fornyet spænding i kampen.
Mexicanske Johan Vasquez kom først på en nedfaldsbold, som han prikkede i kassen til 1-2.
Det lykkedes imidlertid ikke Genoa at fuldende comebacket, og AC Milan kom derfor tilbage på sejrssporet efter tre kampe i træk uden tre point.
Resultatet betyder, at AC Milan kravler op på 3.-pladsen i Serie A, da Juventus samtidig tabte til Fiorentina.
Milan har derfor to point ned til Torino-klubben, der ligger nummer seks, á point med Como på 5.-pladsen, forud for sidste runde.
Milan slutter sæsonen af med en hjemmekamp mod Cagliari, hvor de med en sejr er sikker på Champions League næste sæson.


AC Milan
Genoa
Serie A




































