




Der er en utrolig afslutning på Superligaen i vente.
Brøndby IF formåede at levere et vanvittigt comeback mod FC Midtjylland og vendte 0-2 til 3-2, og dermed får de blågule nu chancen for at spille playoff-kampen om en plads i Europa.
Modstanderen? Det er rivalerne fra FC København.
Dermed får fodbolddanmark et derby at slutte af med, og det glæder Brøndbys Nicolai Vallys sig i hvert fald til.
Det fortæller han i et interview med TV 2 Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er meget specielt, når nummer fire og syv spiller om Europa – og så er det Brøndby og FCK. Der er mange, der glæder sig. Der er mange, der glæder sig til at følge med i kampen, og jeg glæder mig til at spille den. Det er en god mulighed for at slutte godt af og give vores fans, som har støttet os hele sæsonen, noget tilbage, siger Nicolai Vallys til TV 2 Sport.
Det er på torsdag klokken 18:30, at det går løs på Vestegnen.
Her skal Brøndby IF ud og jagte en plads i Conference League-kvalifikationen og en derby-sejr mod FC København.
Oprindeligt skulle Europa Playoff-kampen være spillet næste søndag, men efter aftale med politiet skal københavnerderbyet afvikles på torsdag. Læs hvorfor her.

Christian Eriksens kollaps
Hattrick | Afsnit 96Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
3F Superliga

































