2024-09-11 16:30:00

Million-forskel fra CL: Midtjylland starter omkring 90 mio. kr.

Selv om der er en verden til forskel på de beløb, der uddeles i Champions League og Europa League, kan FC Midtjylland stadig se frem til at tjene stort på sit Europa-eventyr. Du kan danne dig et overblik her i artiklen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCM

2 - 1

FCK

Selv om det ikke blev til Champions League, kan FC Midtjylland stadig se frem til europæiske millioner. Mange endda.

Det er dog ikke i nærheden af den sum, de havde sikret sig, hvis Slovan Bratislava var blevet besejret i playoff-runden. Her havde holdet fra heden indkasseret et sted mellem 214-239 mio. kr. alene for at deltage. 

I stedet kan FC Midtjylland se frem til et beløb i omegnen af 90 mio. kr. Her skal der tages forbehold for en masse ting, som fordelingen af tv-penge og klubbens rangering på koefficient-ranglisten. De præcise beløb offentliggøres først, når sæsonen er forbi, men baseret på ranglister og tidligere år, vurderes det, at summen lander på omkring 90 mio. kr. 

Alle deltagende klubber til årets udgave af Europa League har fået 4,31 mio. euro i startpenge, hvilket svarer til omkring 32,16 mio. kr. Dertil kommer bonusser for sejre i kvalifikationen, koefficient-bonus, penge fra market-puljen. Et beløb, der for FCM derfor sammenlagt sniger sig op på lidt over 12 mio. euro, svarende til omkring 90 mio. kr. Og det er før, turneringen overhovedet er startet. 

Thomas Thomasbergs tropper tager hjemme på MCH Arena imod Hoffenheim, Union St. Gilloise, Eintracht Frankfurt og Fenerbahce. Til alle fire opgør er der med stor sandsynlighed udsolgt, hvorfor FCM også har udsigt til en del billetindtægter. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Million-forskel fra CL: Midtjylland starter omkring 90 mio. kr.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Derudover er der præmiepengene ved en sejr. Her er der 3,35 mio. kr. at hente for at vinde en kamp, mens en deler resulterer i 1,12 mio. kr.

På udebane venter kampe mod Maccabi Tel Aviv, FCSB, FC Porto, Ludogorets. 

Kommer FC Midtjylland videre fra ligafasen, begynder pengene for alvor at blive sjove. Nedenfor får du et overblik over, hvor store bonusserne for at kvalificere sig til de enkelte faser af turneringen er.

FCM tager hul på ligaspillet i Europa League 25. september, når tyske Hoffenheim gæster Herning. 

Præmiepenge i Europa League:
Kvalifikation til gruppespillet: 32,16 mio. kr.
--
Sejre: 3,35 mio. kr.
Uafgjort: 1,12 mio. kr.
--
Vinder af ligaspillet: 20,15 mio. kr. 
Sidsteplads i ligaspillet: 560.000 kr.
Beløbet stiger cirka 560.000 kroner for hver placering, man ryger op. Derfor får sidstepladsen ca. 560.000 kr., næstsidstepladsen får 1.120.000 kr. og så videre. Ender FCM på eksempelvis ottendepladsen, kan de se frem til omkring 16,24 mio. kr. 
--
Bonus til placering 1 til 8: 4,48 mio. kr.
Bonus til placering 9 til 16: 2,24 mio. kr.
--
Kvalifikation til knockout-playoffs: 2,24 mio. kr.
Kvalifikation til 1/8-finalen: 13,05 mio. kr.
Kvalifikation til kvartfinale: 18,65 mio. kr.
Kvalifikation til semifinale: 31,34 mio. kr.
Nummer to: 52,23 mio. kr.
Vinder: 97 mio. mio. kr.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCM

2 - 1

FCK

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce