2024-09-11 06:00:00

Europæiske millioner ruller ind: Så meget kan FCK tjene

FC København har allerede sikret sig omkring 50 mio. kroner efter kvalifikationen til Conference League, og det beløb kan stige en hel del, hvis løverne ender med at få succes.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCM

2 - 1

FCK

Det er ikke Champions League-millioner, som FC København kan se frem til i denne sæson efter to kampagner i verdens største klubturnering. 

I stedet er det noget mere beskedne beløb, der er på spil, når løverne i starten af oktober tager hul på ligaspillet i Conference League. 

Alligevel er der gode penge at hente - specielt hvis man når langt - og her er FCK kommet ganske godt fra start. 

For ifølge Bolds oplysninger har hovedstadsklubben, allerede inden turneringen er gået i gang, sikret sig lidt over 6 mio. euro svarende til knap 50 mio. danske kroner. 

Dermed er de blandt de klubber, der har fået den største andel af Conference League-millionerne, som skal fordeles mellem alle 36 deltagende hold. Det er de sammen med klubber som eksempelvis Chelsea og Fiorentina.

Alle klubber har fået 3,17 mio. euro i startpenge svarende til 23,56 mio. kr., og dertil kommer bonusser for sejre i kvalifikationen, koefficient-bonus, penge fra market-puljen. Et beløb, der altså sammenlagt sniger sig op på omkring 6 mio. euro. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL -Europæiske millioner ruller ind: Så meget kan FCK tjene
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Men der er endnu flere penge at hente for Jacob Neestrups tropper. 

Med tre hjemmekampe mod henholdsvis Jagiellonia Bialystok, Istanbul Basaksehir og Hearts er der udsigt til billetindtægter, ligesom der er yderligere at hente, hvis FC København formår at vinde eller spille uafgjort i de seks kampe, der også tæller udekampe mod Real Betis, Dinamo Minsk og Rapid Wien. 

Der er henholdsvis 3 mio. kr. i præmiepenge ved en sejr, mens der er 1 mio. kr. ved et uafgjort resultat. 

Med andre ord kan FC København med hæderlig succes i Conference League og en plads videre i turneringen sikre sig mere end 70 mio. kroner. Et beløb, der blot stiger yderligere, hvis de for alvor begynder at sprudle. 

FCK tager hul på ligaspillet i Conference League 3. oktober, når polske Jagiellonia Bialystok gæster Parken. 

Præmiepenge i Conference League:
Kvalifikation til gruppespillet: 23,65 mio. kr.
--
Sejre: 3 mio. kr.
Uafgjort: 1 mio. kr.
--
Vinder af ligaspillet: 7,5 mio. kr.
Sidsteplads i ligaspillet: 200.000 kr.
Beløbet stiger cirka 200.000 kroner for hver placering, man ryger op. Eksempelvis giver en slutplacering som nummer 8 i ligaspillet derfor 6,1 mio. kr. 
--
Bonus til placering 1 til 8: 3 mio. kr.
Bonus til placering 9 til 16: 1,5 mio. kr.
--
Kvalifikation til knockout-playoffs: 1,5 mio. kr.
Kvalifikation til 1/8-finalen: 6 mio. kr.
Kvalifikation til kvartfinale: 9,7 mio. kr.
Kvalifikation til semifinale: 18,6 mio. kr.
Nummer to: 30 mio. kr.
Vinder: 52,2 mio. mio. kr.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

FCM

2 - 1

FCK

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce