AGF har fredag kunnet offentliggøre et nyt bestyrelsesmedlem i klubben, da den tidligere FC København- og DBU-chef Katja Moesgaard indtrådte.
Det oplyste klubben i et referat af den ordinære generalforsamling, og i en pressemeddelelse udtrykker klubben ligeledes begejstring over tilføjelsen.
- Det er med stor glæde, at vi kan byde Katja Moesgaard velkommen i bestyrelsen for AGF A/S, indleder bestyrelsesformand, Lars Fournais, og fortsætter.
- Katjas cv indenfor oplevelsesøkonomien – og i særdeleshed fodboldbranchen – taler sit eget tydelige sprog om de kompetencer og den indsigt og erfaring, hun kan berige AGF A/S med.
- Hun har tidligere stået i spidsen for DBU og F.C. København, og det har givet hende et indgående branchekendskab, som nu kommer os til gavn.
- Jeg kan samlet set næsten ikke forestille mig en mere relevant baggrund for at sidde i bestyrelsen for AGF A/S, og vi har store forventninger til, at Katja kan bidrage til at udvikle vores forretning i en fortsat positiv retning.
Moesgaard selv glæder sig også til samarbejdet, da hun ser et stort potentiale i AGF.
- AGF har for mig altid stået som en af de mest spændende fodboldklubber i Danmark. Potentialet i landets næststørste by er enormt, og det har den udvikling, AGF har gennemgået de senere år, kun været med til at sætte en tyk streg under.
- AGF er inde i en rivende udvikling - både sportsligt og kommercielt – og der venter nogle spændende udfordringer i de kommende år.
- Ikke mindst med det nye stadion, som vil give AGF nogle helt andre muskler at spille med, og jeg glæder mig til at være med til at bringe mine kompetencer og erfaring i spil, så vi får udnyttet det fulde potentiale, siger Katja Moesgaard.
Moesgaard var ansat i DBU fra 2011-2018 og FCK fra 2018-2020.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga



































