Wilson Isidor skal skifte en monegaskisk hverdag ud med en russisk.
Det står klart, efter at AS Monaco lørdag annoncerede, at den har solgt den 21-årige franske angriber til Lokomotiv Moskva, der ligger nummer seks i den bedste russiske række.
Her bliver franskmanden udstyret med en kontrakt, der udløber juni 2026.
På sin hjemmeside skriver Monaco, at den ønsker Wilson Isidor al held og lykke fremover i den unge angribers karriere.
Isidor er et produkt af Monacos talentudvikling og har i sin unge karriere været udlejet til de franske klubber Stade Lavallois og Bastia.
Han står noteret for 12 førsteholdskampe for Monaco.


Monaco
Ligue 1
































