KNVB Cup -Moniz om udvist Sander Fischer: Utilgiveligt
2019-12-18 07:20:17
Foto: Getty Images

Moniz om udvist Sander Fischer: Utilgiveligt

Ricardo Moniz langer ud efter den tidligere Vendsyssel-spiller Sander Fischer efter Excelsiors pokalexit tirsdag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere Randers-træner Ricardo Moniz står nu i spidsen for Rotterdam-klubben Excelsior, der tirsdag tabte 0-2 til FC Eindhoven i den hollandske pokal. 

Den stod ellers 0-0 frem til det 62. minut, hvor den tidligere Vendsyssel-spiller Sander Fischer fik sit andet gule kort og efterlod Excelsior i undertal. 

- Han skal blive væk fra situationen, når han allerede har et gult kort. Det var et frispark, der kom af manglende disciplin. Det er utilgiveligt. Et resultat af angst, siger Moniz ifølge Voetbal International.

Excelsior rykkede i sidste sæson ud af Æresdivisionen og ligger nu nummer fem i den næstbedste række. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce