Den tidligere landstræner Morten Olsen tager nu bladet fra munden i forhold til sin sidste tid under den nye DBU-ledelse, og Olsen lægger ikke fingre i mellem.
- Der var ikke et ondt forhold mellem mig og ledelsen i DBU i de sidste år. Men lad os tage Claus Bretton-Meyer og Jim Stjerne Hansen (tidligere generalsekretær, red)
- Jeg mener ikke, at Jim Stjerne skulle være stoppet, han holdt op fem år for tidligt. Han indeholdt alt, der skulle til, og så var han fodboldmand, siger Morten Olsen til dr.dk og fortsætter:
- Men så kommer der med den nye ledelse pludselig en anden atmosfære. En stemning med en person, der på et område kan en hel masse, men som er uvidende om andre ting. Og dét kan en gang imellem støde begge parter.
- Bevar mig vel, at Bretton-Meyer skulle komme efter Jim, hold da op, det må være svært. Så der blev naturligvis lavet misforståelser og dumheder, som man er uvidende om, fordi man ikke er sportsmand og fodboldmand.
Olsen afslører desuden, at han var vred over DBU's behandling af Peter Bonde og fyringen af kommunikationschef Lars Berendt. DR bringer fredag det fulde interview med Olsen.


Danmark






























