- Mit mål er at spille i Champions League og på landsholdet.
Sådan lød det fra Benjamin Nygren i starten af marts. Nu går halvdelen af hans drøm i opfyldelse.
FC Nordsjælland-angriberen er nemlig blevet efterudtaget til Sveriges landshold af Jon Dahl Tomasson.
Det oplyser det svenske fodboldforbund på X.
Artiklen fortsætter efter billedet

23-årige Nygren har aldrig før været udtaget til A-landsholdet, men han har 13 kampe for U21-mandskabet på sit cv.
FCN-angriberen erstatter Hugo Larsson, som er udgået af Jon Dahls trup.
Nygren har i denne sæson spillet 22 kampe for FCN. Her er det blevet til ti mål og tre oplæg.
Sverige møder Luxembourg på lørdag, inden de tirsdag skal i aktion mod Nordirland.
Även Benjamin Nygren från @FCNordsjaelland kallas in till herrlandslaget 🇸🇪 pic.twitter.com/45cJsVhiCU
— Svensk Fotboll (@svenskfotboll) March 17, 2025

FC Nordsjælland
Sverige


































