Når Benfica rejser til Spanien for at møde Real Madrid i returopgøret i Champions Leagues playoff-runde, bliver det uden Gianluca Prestianni.
Han er blevet suspenderet af UEFA.
Det oplyser det europæiske fodboldforbund, som er i gang med at undersøge anklager om diskriminerende adfærd i forbindelse med den første kamp.
Her er Gianluca Prestianni blevet beskyldt for at have været racistisk mod Real Madrids Vinicius Junior.
Ifølge Real Madrid-lejren gemte Gianluca Prestianni sin mund bag trøjen og kaldte efterfølgende Vinicius for en abe. Kampen blev efterfølgende afbrudt som led i anti-racisme-protokollen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gianluca Prestianni har selv udtalt, at der er tale om en misforståelse.
Men nu er han blevet suspenderet, mens at UEFA undersøger sagen.
Suspensionen er baseret på en umiddelbar overtrædelse af artikel 14 i UEFA's disciplinærregler, som omhandler diskriminerende adfærd.
UEFA oplyser desuden, at det er vigtigt at bemærke, at denne foreløbige suspendering ikke er en endelig afgørelse. En endelig beslutning vil blive truffet, når undersøgelsen er afsluttet.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Benfica
Real Madrid
Champions League



































