Næstved har fået en cheftræner i den 30-årige Maximilian Dentz denne vinter, og siden er også fulgt et par tyske spillere.
Først blev den 28-årige stopper Hendrik Starostzik hentet ind, og nu følger også den 27-årige venstreback Marcus Mlynikowski, som har lavet en aftale, der gælder til sommeren 2021.
- Marcus er tiltænkt pladsen på venstre back, hvor han i sine tyske klubber har vist gode takter både offensivt og defensivt, hvilket har gjort ham til publikumsfavorit.
- Vi håber, at det samme bliver tilfældet i Næstved, siger sportschef Peter Dinesen til Næstveds Facebook-side.
Mlynikowski kommer til fra Regionalliga-klubben Berliner AK 07, og han har tidligere også været i klubber som Werder Bremen, Union Berlin og Hertha Berlin, hvor han dog primært har spillet på andenholdene.


Næstved Boldklub
Berliner AK 07
Betinia Liga
Regionalliga

























