2026-01-10 20:28:46

Neestrup efter brud på aftale: Han var ikke lydhør

Jacob Neestrup havde overskud til at grine af de dramatiske scener, der udspillede sig i lørdagens testkamp, hvor FCK-træneren var stærkt utilfreds med dommeren efter et brud på en aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Marbella
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

GRA

4 - 4

FCK

Det er ikke hver dag, at en træningskamp kan få en cheftræner helt op i det røde felt.

Men det var tilfældet for Jacob Neestrup lørdag eftermiddag i Marbella, da FC København mødte norske Brann i årets første test.

Efter et rødt kort til FCK's Jordan Larsson var cheftræneren nemlig klar til at sende en ny spiller på banen, som det var blevet aftalt med arrangørerne på forhånd.

Men dommeren afviste det blankt og holdt fast i sin beslutning trods heftige protester fra blandt andre Jacob Neestrup.

Efterfølgende havde FCK-træneren alligevel overskud til at grine lidt af episoden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Træningskampe -Neestrup efter brud på aftale: Han var ikke lydhør
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Nu fik vi trænet 10 mod 11, og det er fint nok. Men i så kort en opstart, hvor du har 180 minutter at gøre godt med, så er det ærgerligt, at vi ikke fik mulighed for at give en ekstra spiller de 25 minutter, som ellers var aftalt, at vi kunne gøre.

Du fik også fortalt dommeren, at I spiller Champions League om 10 dage…

- Ja, det fik jeg lige nævnt, haha. Men nej, han var ikke så lydhør. Jeg gav det ellers et ihærdigt forsøg på at få en ekstra spiller på banen, men han vandt sgu i sidste ende.

Tilbagevendte Oliver Højer bragte FC København foran 1-0 i anden halvleg, men med en mand i overtal fik Brann udlignet i det 90. minut til slutresultatet 1-1. 

Alligevel var Jacob Neestrup glad og tilfreds med, hvad han så fra sit mandskab.

- Det er rart at komme ud og få set nogle af de ting, vi skal forbedre, og som vi har fået trænet lidt på.

- Det var en god træningskamp, og jeg synes, at man kunne fornemme på intensiteten, tempoet og til tider kvaliteten, at det ikke er så lang tid siden, at vi har været i kamp.

- Jeg er tilfreds med det udbytte, vi har fået. Vi spiller jo altid for at vinde, så det er ærgerligt, at de scorer i sidste minut, men det er sådan, det er. Der er heller ingen skader, så alt i alt er jeg tilfreds.

FC København spiller onsdag sin sidste testkamp inden Champions League-opgøret mod Napoli 20. januar.

Her skal Jacob Neestrups tropper pudse formen af mod Sturm Graz.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

GRA

4 - 4

FCK

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce