2025-08-26 17:39:39

Neestrup gambler ikke - åbner for at tage lille chance

Jacob Neestrup afviser at gamble med tilbagevendte FCK-profiler, men samtidig påpeger han vægtagtigheden af opgøret mod Basel. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

FCK

2 - 0

BAS

Elias Achouri og Thomas Delaney kan onsdag aften få comeback i FC Københavns skæbneopgør mod FC Basel i Champions Leagues playoffrunde. 

Dagen inden opgøret har de danske mestre offentliggjort truppen, og her fremgår det, at begge spillere er med efter en periode med skader. 

Netop de to spillere blev cheftræner Jacob Neestrup spurgt ind til, da han holdt pressemøde forud for kampen. 

Ifølge Neestrup kommer FCK ikke til at gamble, hvis det kan svække holdet. 

- I den fysiske sektor og trænerstaben har vi gjort alt for at få folk klar til denne kamp. Vi har roteret på kryds og tværs. Der er nogle af vores topspillere, der har startet inde i nul Superliga-kampe, andre har startet inde i halvdelen. Andre har startet inde i en tredjedel eller fjerdedel. 

Artiklen fortsætter efter billedet

 CL-kval -Neestrup gambler ikke - åbner for at tage lille chance
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi har gjort alt for at få Achouri og Delaney klar til lige præcis denne kamp. Vi kommer ikke til at gamble på holdets vegne, men hvis der er én kamp, hvor man skal tage en lille chance, er det jo denne.

- Jeg siger ikke, at vi kommer til at gamble, men vi har gjort alt for at time de to spillere - og alle andre - så vi kan præstere og være friske i morgen, udtaler Jacob Neestrup på sit pressemøde forud for kampen. 

FCK og Basel mødes onsdag aften klokken 21.00. Det første opgør endte 1-1, og dermed er alt åbent forud for returkampen i Parken. Vinderen sikrer sig adgang til Champions League, mens taberen skal spille Europa League. 

Opgøret kan følges live i tekst på Bold. 

Du kan finde FC Københavns trup til opgøret her

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

FCK

2 - 0

BAS

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce