2026-02-22 16:21:26

Neestrup holder ikke med AGF: Kender regnestykket

Jacob Neestrup vil ikke tale om, at FCK skal håbe på en hjælpende hånd fra AGF søndag aften. Vi skal vinde vores egen kamp, men selvfølgelig kender jeg regnestykket, siger cheftræneren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

AGF

5 - 2

VFF

I skrivende stund kan FC København ikke selv afgøre sin skæbne i forhold til mesterskabsspillet.

Det kan AGF dog lave om på søndag aften, hvor aarhusianerne tager imod Viborg.

Alt andet end en VFF-sejr vil betyde, at FCK med en sejr i sidste runde mod Randers vil være sikret top-6, i og med Viborg og FC Nordsjælland mødes i sidste runde.

Efter lørdagens 2-2-kamp vil Jacob Neestrup dog ikke høre tale om, at FCK skal håbe på, at AGF får point.

- Nej, vi skal vinde vores egen fodboldkamp. Vi skal vinde vores egen fodboldkamp, og så må vi se, hvor vi er. Det er der, jeg er.

- Selvfølgelig kender jeg regnestykket. Hvis vi vinder søndag, er der en fair sandsynlighed, men vi står slet, slet ikke i en situation, hvor vi skal snakke om andre klubber.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup holder ikke med AGF: Kender regnestykket
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vi skal få styr på os selv, og det skal vi gøre på den helt kort bane frem mod kampen i Parken mod Randers, siger Jacob Neestrup.

Skal man knibe sig selv i armen, når man som FCK ikke selv kan afgøre sin skæbne?

- Det har vi jo skullet i et stykke tid, så det kan du godt sige. Vi er selvfølgelig i krise på mange fronter, og det er ikke sjovt at være i, men vi gør, hvad vi kan for at arbejde os ud af det.

Hvis Viborg vinder i Aarhus søndag aften, vil de grønne være fire point foran FCK, og hvis FC Nordsjælland så slår VFF i sidste grundspilsrunde, kan FC København ikke overhale de to hold.

FCK har en lille chance for at indhente Brøndby eller Sønderjyske, men det kræver en del, da begge hold er tre point foran FCK og har en bedre målscore, inden de mødes indbyrdes mandag aften.

Podcast Cover

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse

Hattrick | Afsnit 162

FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.

Læs mere
-16:28

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

AGF

5 - 2

VFF

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce