Fem mesterskaber, tre pokaltitler og 339 optrædener i FCK-trøjen.
Rasmus Falk formåede i den grad at sætte sit aftryk i hovedstaden, inden han tidligere på sommeren skiftede hjem til barndomsklubben OB.
Lørdag aften er han for første gang siden skiftet tilbage i Parken, hvor han inden kickoff vil blive hyldet af de fremmødte tilskuere.
Og det er yderst fortjent, lyder det fra Jacob Neestrup, som talte i rosende vendinger om Falk i Viaplay-studiet før kampstart.
- Ni sæsoner med stor loyalitet – uanset om han har været stjernen, eller i den sidste tid, hvor jeg valgte nogle andre til.
- Rasmus har altid været bundloyal over for sin træner, sine holdkammerater og mest af alt over for alle de fans, som han har givet så store oplevelser.
- Udover at han repræsenterede FC København på en meget værdig måde, så er det også en spiller med noget teknisk finesse, som jo er noget, man vil huske i mange år.
- Det er en spiller, der tog ansvar i de store øjeblikke og også en spiller, som vi altid kunne sende ud foran Viaplay, når vi havde tabt et mesterskab eller havde været pivringe.
- Han havde kombinationen af at være bundreel, ærlig, troværdig og på samme tid finde den balance, hvor man heller ikke stod og lignede et lig. Han er bare topklasse på alle punkter, lyder det fra FCK-chefen.
Opgøret i Parken bliver sparket i gang klokken 18:00

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere

FC København
OB
3F Superliga





































