Skive IK henter Daniel Thøgersen på permanent basis.
Venstrebacken har været udlejet fra FC Fredericia, og nu får han en permanent kontrakt i CampoBet 2. divisionsklubben.
- Det er med stor glæde, at vi er lykkes med at lave en fast aftale med Thøgersen. Vi får en spiller ind som er i sin bedste fodbold alder, og som samtidig kommer med rutine fra både superliga og 1. division, siger sportschef Rasmus Brandhof.
- Vi er overbeviste om at Daniel med sin rutine, fart og fysik bliver en voldsom forstærkning af vores trup, og samtidig en som vores yngre spillere kan læne sig op ad.
Artiklen fortsætter efter billedet

26-årige Thøgersen får en toårig aftale i Skive, og han kommer til på en fri transfer, da hans aftale i FC Fredericia udløber denne sommer.
Daniel Thøgersen står noteret for 15 kampe og to mål for Skive.
I Fredericia blev det til 20 optrædener, og han har en fortid i klubber som AGF, Kolding IF, B.93 og HB Køge.

FC Fredericia
Skive IK
CampoBet 2. division


































