Der venter lidt af en gyser i Parken i næste uge.
Første opgør i tredje runde af Champions League-kvalifikationen mellem Malmö FF og FC København sluttede uden mål, og derfor er det hele åbent forud for returen i næste uge.
Selv om der næsten ikke var nogen chancer i løbet af tirsdagens kamp i Malmø, var Dominik Kotarski ikke langt fra at sætte svenskerne godt op.
FCK-keeperen kom halvvejs inde i første halvleg farende ud af sit mål og endte i en duel med Malmös Taha Ali. Heldigvis for kroaten og resten af FCK-mandskabet blev bolden clearet efterfølgende.
Da Jacob Neestrup gæstede Viaplay efter opgøret, blev han spurgt, om han kan mærke, at han lever i sådan en situation.
Det kunne FCK-træneren under hele kampen:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi spiller en kvalifikationskamp om 100-150-200 af de rigtig lange bananer. Så mærker man altså, at man lever, når man står ude på sidelinjen. Så det gør jeg hvert sekund, siger Neestrup til Viaplay med et smil.
Kotarski havde også en situation i fredags mod FC Fredericia, hvor han kom på mellemhånd, men Neestrup er slet ikke bekymret:
- Han skal bare først på bolden og cleare den her mod Malmö, og ved den situation mod Fredericia skulle han blive inde i målet. Så i de to situationer skal han gøre det bedre.
- Men jeg står med en fornemmelse af, at vi har fået en virkelig god keeper, som giver ro. Han har holdt rent bur i fem kampe i streg nu, og jeg synes, at han ser dygtig ud, siger Neestrup til Viaplay.
Du kan se situationen, hvor Dominik Kotarski kom i fokus på Eleda Stadion, her. Jacob Neestrups interview med Viaplay kan ses i videoen her i artiklen.
Returkampen mellem FCK og Malmö spilles i Parken tirsdag d. 12. august, og der er kampstart klokken 19:00.

FC København
Malmö FF
CL-kval




































